Lørdag d. 30. november 2024 Velværeaften er en del af vores aftenkoncept Vandkulturhuset by Night, hvor vi eksklusivt åbner op for vores bassinfaciliteter efter lukketid. Lyset vil blive dæmpet, afslappende musik vil sive ud af højtalerne og en følelse af velvære vil sænke sig over Vandkulturhuset.
Der vil kun være adgang for voksne over 20 år.Hvad end du har brug for at svømme til rolig musik, sidde i spaen med et glas champagne eller komme i kontakt med dig selv, så er Velværeaften noget for dig. I løbet af aftenen vil det være muligt at deltage gratis på holdene VandYoga, VandPilates, VandJogging og Mindfulness. Holdene varer 25 minutter, og vil køre i forskellige intervaller i løbet af aftenen, og tidspunkter fremgår af nedenstående holdplan. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig holdene på forhånd, man deltager blot på dagen, men vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser på de forskellige hold.
Holdplan;
19:00-19:25; VandPilates & VandJogging
19:30-19:55; VandYoga & Mindfulness
20:00-20:25; VandPilates & VandJogging
20:30-20:55; VandYoga & Mindfulness
VandYoga og VandPilates foregår i vores varmtvandsbassin, ’Gryden’, mens VandJogging foregår i vores bassin ’Fjeldsøen’, som er 3,8m dybt. Mindfulness foregår på land. Der vil være yogamåtter og tæpper til rådighed ved deltagelse på Mindfulness, men hvis du fryser let, anbefaler vi, at du medbringer eller tilkøber et ekstra håndklæde eller en badekåbe.
Ønsker du at svømme en tur i bassinerne, slappe af i de varme bassiner eller hyggesnakke over et koldt glas vin, så er der også plads til dig. På aftenen vil der være samtalekort til rådighed, som kan føre til dybere og længere samtaler med dem, du har kær.
En billet til Velværeaften koster 225 kr., og inkluderet i prisen er entré til Vandkulturhuset, isvand samt et bæger frisk skåret frugt. Derudover er det muligt at tilkøbe blandt andet en sukkerscrub, et glas champagne, en juice og en skål peanuts eller chips.
Som en ekstra selvforkælelse, kan der for 25 kr. tilkøbes 15 minutters saunagus i vores nye udendørs sauna, Saunahuset, der har udgang fra Vandkulturhuset, og derfor kan du gå direkte fra saunagus til vandet.
Saunagus skal bookes og betales via disse links;
Saunagus kl. 19:15-19:30
BookingSaunagus kl. 19:45-20:00
BookingSaunagus kl. 20:15-20:30
BookingSaunagus kl. 20:45-21:00
BookingPraktisk informationPris:
225 kr. entré (inkl. deltagelse på hold, isvand samt et bæger frisk skåret frugt)
Sted:
Vandkulturhuset i DGI Byen
Dato:
30. november 2024
Program:
18.30: Entréen åbner, og der kan klædes om
19.00: Aftenen starter
21.00: Aftenen slutter, og der kan klædes om
Husk en 20 kr. mønt for at kunne benytte skabene i omklædningen samt badetøj og håndklæde.
Vi anbefaler, at man medbringer eller tilkøber et ekstra håndklæde eller en badekåbe, da det kan føles køligere på land end i vand.
Bemærk; Der er ingen fortrydelsesret ved køb af mad, drikkevarer og billetter til events jf. forbrugeraftaleloven.