MiniCamp - Padel 17. maj 2026Kunne du tænke dig at lære mere om at spille padel? Så er denne MiniCamp med fokus på sjov padeltræning for dig! MiniCamp i DGI Byen henvender sig til børn i alderen 8-13 år og afvikles flere gange om året med forskellige sjove og aktive temaer.
Når man hører ordet padel, tænker mange måske på voksne med højt humør på banen, men padel er også en sjov og lærerig aktivitet for børn. Gennem leg og bevægelse lærer børnene om samarbejde, teknik og glæden ved at være aktive sammen.
Træningen afsluttes med spil og små konkurrencer, hvor de får mulighed for at bruge det, de har lært. Gennem leg udvikler børnene motorik, koordination og reflekser – og oplever, hvordan fællesskab og bevægelse går hånd i hånd. Padeltræning giver børnene energi, selvtillid og glæden ved at lære gennem leg!
Til denne MiniCamp vil der være fokus på leg og læring. Vi starter med sjove opvarmningslege og lette øvelser, inden børnene introduceres til de grundlæggende teknikker – som greb, positionering og basale slag. Samarbejde er nøglen i padel, så børnene træner i par og lærer at kommunikere og bevæge sig sammen på banen.
Det praktiske - til forældre;Om morgenen afleveres dit barn ved hovedindgangen til DGI Byen (indenfor), hvor vores instruktører tager godt imod alle børnene. Aflevering kan ske fra kl. 08:45.
Vores instruktører er højt uddannede og er vant til at undervise børn i padel, såvel som i andre sportsgrene for børn. Vi sikrer et højt trygheds- og sikkerhedsniveau på MiniCamp. Der indhentes børne- og straffeattest på alle instruktører.
MiniCamp er for børn, og der er ingen adgang for forældre, når dagen går i gang.Afhentning kan ske fra kl. 12:00, men skal senest ske kl. 12:30 ved vores padelbaner, der ligger ved siden af vores hotel, CPH Hotel.
Medbring;Kom gerne omklædt i træningstøj og husk en drikkedunk med vand eller saftevand.
Vores padelbaner er udendørs, så dit barn skal klædes på efter vejret. Gerne en ekstra trøje.
Program;09:00-09:20; Velkomst og introduktion til dagens træning
09:20-09:40; Opvarmning og teknik øvelser
09:40-10:40; Spiløvelser
10:40-11:00; Pause og frit spil
11:00-12:00; Mini turnering og spil
12:00-12:30; Afhentning og tak for i dag
Du kan læse om vores andre camps, VandCamp og SportsCamp,
her.
Bemærk; Der er ingen fortrydelsesret ved køb af mad, drikke og billetter til events jf. forbrugeraftaleloven.
Vi forbeholder os retten til at aflyse MiniCampen.