MiniCamp - Vandlege 16. november 2025Elsker du at lege i vand og have det sjovt med andre børn? Så er denne MiniCamp med fokus på vandlege lige noget for dig!
MiniCamp i DGI Byen henvender sig til børn i alderen 8-13 år og afvikles flere gange om året med forskellige sjove og aktive temaer.
Når man tænker på vand, tænker man måske på svømmebaner, teknik og træning – men vand er også et sted for leg, fantasi og fællesskab. På denne MiniCamp dykker vi ned i vandets mange muligheder og inviterer børn til en dag fyldt med sjove aktiviteter og bevægelse i vand.
Leg i vand er meget mere end bare sjov. Det styrker motorikken, giver selvtillid i vand og skaber tryghed i en ellers udfordrende arena. Vandlege er en fantastisk måde at kombinere fysisk aktivitet med kreativitet og samarbejde, og derfor har vi skabt en MiniCamp, hvor grin, vandsprøjt og fællesskab er i centrum.
Til denne MiniCamp vil der være fokus på legende svømning, fælles udfordringer og fri fantasi i vandet. Vi skal svømme som delfiner, redde venner i “haj og fisk", lave flydende stafetter og prøve kræfter med sjove redskaber og måtter. Vi leger, lærer og bevæger os – og vigtigst af alt; Vi har det sjovt sammen i trygge rammer med dygtige instruktører.
Dagen foregår i Vandkulturhuset i DGI Byen, hvor vandet bliver vores legeplads. MiniCamp er for alle børn mellem 8 og 13 år – uanset om man er vandhund eller bare nysgerrig på nye oplevelser i vand.
Det praktiske – til forældre;Om morgenen afleveres dit barn ved hovedindgangen til DGI Byen (indenfor), hvor vores instruktører tager godt imod alle børnene. Aflevering kan ske fra kl. 08:45.
Under MiniCamp vil vores team af uddannede livreddere på bassinkanten, og vi sikrer et højt tryghed- og sikkerhedsniveau på MiniCamp. Der indhentes børne- og straffeattest på alle instruktører.
MiniCamp er for børn, og der er ingen adgang for forældre, når dagen går i gang.Afhentning kan ske fra kl. 12:00 (alt efter hvor hurtigt dit barn klæder om), men skal senest ske kl. 12:30 ved caféområdet i vores foyer.
Medbring;Badetøj, t-shirt, håndklæde osv.
20 kr. eller en polet til at låse skabene i omklædningen i Vandkulturhuset
Program;09:00-10:00; Velkomst, omklædning og opvarmningslege
10:00-11:00; Sjove vandlege og svømmeaktiviteter
11:00-12:00; Frie lege, udfordringer og samarbejdslege i vandet
12:00-12:30; Omklædning og tak for i dag
Du kan læse om vores andre camps,
VandCamp og
SportsCamp.
Bemærk; Der er ingen fortrydelsesret ved køb af mad, drikke og billetter til events jf. forbrugeraftaleloven.
Vi forbeholder os retten til at aflyse MiniCampen.